Diskosprolaps L5/S1 – starten

Efter at have søgt på nettet, efter andres erfaring med en operation for diskosprolaps, har jeg bestemt mig for at dele mine erfaringer.

Det hele starter i sommeren 2014. Efter en menisk operation i mit venstre knæ i marts, begynder jeg at få flere  problemer med smerter i min lænd og udstrålende smerter i løbet af sommeren. Sandsynligt er det manglende motion i løbet af 2014, for meget sidde ned, p.g.a. det dårlige knæ. Det kulminere i sommerferien hvor jeg oplever flere kraftige “jag” i lænden og må tilbringe flere dage i absolut ro.

Da jeg vender tilbage til arbejdet prøver jeg sammen med min fysioterapeut at få styr på problemet. På dette tidspunkt håber vi at kunne få styr på disoksprolapsen ved konservativ behandling. Massere af forsøg med forskellige øvelser for at se om noget virker, dog uden held.

Det bliver værre i løbet af august. Ud over klassiske iskias smerter, udstråling i bag lår, knæ og tæer, primært i venstre ben men også nogle gang i højre, begynder jeg også at opleve smerter/føle forstyrrelser i kønsorganer og mave region. Samtidig kan jeg nogle gange slet ikke stå på mine fødder p.g.a. min “fodsåler” føles som om de brænder. Det snurre i benene hver gang jeg sidder og jeg må tage en del pauser i løbet af dagen hvor jeg ligger på gulvet i vores mødelokale på arbejdet for at få ro på.

Jeg prøver også min kiropraktor der til dels fik løsenet op i ryggen. Jeg er blevet helt låst af alle smerterne, men desværre hjalp det ikke på det der viser sig at være en prolaps. En tur omkring en massør løser op for muskelsmerter, men tilbage stod jeg efterhånden med et klart billede af mit egentlige problem.

September måned er lidt en tåge for mig i dag. Men sammen med min fysioterapeut beslutter jeg at få en MR scanning af lænden. Jeg får henvisning af længen og kontakter mit forsikrings selskab og 2 dage efter (18-9-2014) bliver jeg skannet på Aleris-Hamlet i Aarhus. Skanningen viser en Median diskusprolaps ved L5/S1 med rod påvirkning, samtidig er der let reduceret pladsforhold ved L4/5.

I oktober er jeg til samtale en kirurg på Aleris-Hamlet, men henblik på at få hans mening. Min fysioterapeut mener ikke længere at konservativ behandling kan flytte mig og operation måske er den bedste løsning. Efter mødet med kirurgen, beslutter jeg mig til at få operationen. Jeg er på dette tidspunkt blevet sygemeldt da jeg ikke kan holde ud at arbejde en hel dag og har store problemer med at “overleve” køre turen til Aarhus på 45 minutter. Det skal måske nævnes at jeg er IT administrator og sidder foran en computer hele dagen, ikke så nemt når man ikke kan sidde eller stå i længere tid.

Nu er der så sat dato på operationen, den 11/11 2014. Ind til da må jeg bide i det sure æble og arbejde halv tid hjemmefra og så håbe på at operationen går godt og jeg kommer hurtigt oven på.

Næste post bliver efter operationen….