Den sidste uge er der ikke sket så meget. Gå ture stadig på ca. 30 minutter, giver forsat iskias smerter i lår og ben. Jeg kan sidde ca. 1 time på en meget blød stol. Jeg har købt en luft pude som jeg kan sidde på i bilen, det hjælper lidt. Snurre og stikker forsat i fødderne.
Status 5 uger efter operation
Jeg har nu næsten normal bevægelse i kroppen, hævelsen omkring operations såret er aftagende og kommer kun hvis jeg overdriver mine aktiviteter. Forsat snurren/stikken i fødderne, specielt om morgenen når jeg vågner. Så kan jeg bare ligge og vente på det begynder. Men det hjælper at komme lidt i gang. Jeg oplever også “kolde tæer” og nogle gange “varme tæer” når jeg går. Det må igen være nerverne der driller mig. Jeg kan gå ca. 30 minutter, men det giver dog “lyn” og iskias smerter ned i benene. Jeg kan sidde ca. 1 time nu, men det skal være meget blødt. Så snart jeg sidder på noget hårdt, så er der “strøm” i fødderne.
Jeg håber snart det aftager så jeg kan begynde at fortage mig “normale” ting…..
Status 4 uger efter operation
Jeg begynder nu at kunne bevæge mig mere “normalt”. Alting gør ikke ondt, men jeg skal stadig passe på. Så snart jeg bukker mig mere end “90 grader” gør det ondt ned i mine ben. Jeg er forsat på smerte stillende, dog ikke så mange. Jeg kan sidde “bedre”, men forsat 10 – 15 minutter, så jeg undgår det så vidt jeg kan. Snurren i fødderne har ændret sig til en stikkende/brændende fornemmelse primært i hæl og sål. Det er lige meget i højre og venstre fod. Såret hæver ikke så meget mere og er blevet mindre følsomt. Det har det være EKSTREMT følsomt indtil nu. Bare jeg køre en finger over huden, snurrede det ned i ben og fødder. Det er sku lidt uhyggeligt hvad der sker når hud og nerver bliver skåret over.
På nuværende tidspunkt troede jeg oprindeligt at jeg ville være startet på arbejde, men jeg må jo nok sige det var lidt optimistisk. Bare køre turen på arbejde virker uoverskuelig. Så lige nu er det vist først efter jul jeg kan begynde at tænke på det.
Status 3 uger efter operation
Har i dag kontakte hospitalet. Jeg er lidt urolig fordi det snurre meget i fødder og jeg har mange iskias smerter. Den søde sygeplejerske kunne dog fortælle mig at det vil aftage men der går typisk 4-5 uger før det sker. Jeg er selvfølgeligt urolig for om det overhovedet havde hjulpet at blive opereret eller om jeg havde gjort noget forkert så jeg havde “ødelagt” noget. Men det kræver åbenbart tålmodighed….ikke min stærke side lige nu.
Jeg kan gå en lille tur på 15 minutter, dog ikke uden smerter og træk ned i ben. Jeg kan sidde 5 – 10 minutter men det er bestemt ikke behageligt. Kan ikke bukke mig særlig meget og skal slet ikke prøve at løfte noget. Livet består primært af Netflix i øjeblikket….
Status 14 dage efter operation
Så er der gået 14 dage siden operationen. Smerterne i ryggen er aftagende så jeg kan begynde at bevæge mig lidt mere normalt. Indtil nu har jeg ligget ned det meste af tiden. Jeg har begyndende slemme iskias smerter, operations området er meget hævet og jeg bruger is flere gange om dagen for at få det gjort lidt følelsesløst. Det er slemt at sidde, stå og ligge. Så det er lidt svært at finde ro på nogen som helst måde. Det snurre meget i ben/fødder.
Diskosprolaps L5/S1 – Operationen
Tirsdag den 11 november kl. 12.45, bliver jeg opereret på Aleris-Hamlet i Aarhus. Jeg er ganske nervøs, selv om det ikke er en mulighed, har jeg lyst til at hoppe fra flere gange i ugen op til.
Selve operationen går rigtig godt, vare dog lidt længere end forventet, men efter 2 timer og 15 minutter er jeg på opvågningen med et 9 cm langt ar i ryggen. Man skal ikke Google hvordan sådan en operation foregår når man selv har prøvet det, det viser bare nogle grimme billeder 🙂
Ca. kl. 18 er jeg tilbage på stuen og får en længe ventet aftensmad, en kæmpe Wienersnitzhel med det hele. HOLD NU K… hvor det smagte godt, men det skulle vise sig jeg kom til at fortryde den noget så eftertryggeligt. Jeg får selvfølgeligt massere af smerte stillende efter operationen, bl.a. Oxynorm. Det går ikke rigtig i spænd med min krop, og hele aftenen har jeg det rigtig dårligt, ryster af kulde og varme og kan slet ikke finde ro. Føles som en influenza på Red Bull. Det ender med at ca. ved 04 tiden om morgenen begynder jeg at kaste op, det forsætter i 4 timer, ikke en god oplevelse med et frisk sår i ryggen. Op af formiddagen bliver jeg dog friskere igen og kan spise en smule, samtidig med jeg igen kan holde smertestillende piller i mig. Oxynorm er nu skiftet ud med Dolol som jeg ved jeg kan tåle. Kl. 12 bliver jeg hentet af min søde kone der bringer mig hjem og får mig anbragt i min seng. Desværre er lykken kort, jeg begynder igen at få det rigtig dårligt, opkast og svede/kulde ture. Dette vare ved resten af dagen og jeg har efterhånden kun haft meget lidt smertestillede i maven, som kan dæmpe smerterne. Til sidst ligger jeg og kaster op af smerte, ikke rart. Fruen købe ind til proteindrik og får bikset noget sammen jeg kan holde i mig sammen med nogle piller. Så endeligt, lidt over et døgn efter operationen falder der ro på. Jeg har en lidt urolig nat hvor jeg er oppe og tage flere alm. smertestillende piller der hjælper på smerterne.
De næste par dage er i total slow motion. Maven er totalt ødelagt af den kedelige start efter operationen, toilet besøg fungere ikke og mad er i meget små portioner og primært yoghurt. Men det går den rigtige vej. På dette tidspunkt har jeg bare ondt ondt ondt i hele kroppen.
Forsættes…
Diskosprolaps L5/S1 – starten
Efter at have søgt på nettet, efter andres erfaring med en operation for diskosprolaps, har jeg bestemt mig for at dele mine erfaringer.
Det hele starter i sommeren 2014. Efter en menisk operation i mit venstre knæ i marts, begynder jeg at få flere problemer med smerter i min lænd og udstrålende smerter i løbet af sommeren. Sandsynligt er det manglende motion i løbet af 2014, for meget sidde ned, p.g.a. det dårlige knæ. Det kulminere i sommerferien hvor jeg oplever flere kraftige “jag” i lænden og må tilbringe flere dage i absolut ro.
Da jeg vender tilbage til arbejdet prøver jeg sammen med min fysioterapeut at få styr på problemet. På dette tidspunkt håber vi at kunne få styr på disoksprolapsen ved konservativ behandling. Massere af forsøg med forskellige øvelser for at se om noget virker, dog uden held.