Sidste gang jeg skrev noget var i september 2016 så jeg vil lige fortælle hvad der er sket i mit liv siden.
Generelt har jeg været nede i en bakke dal hvor jeg har haft mange problemer, meget snurren i fødder, mange jag ned i ben. Min krop har været meget anspændt og det har haft stor betydning for mine smerter. Mange af grundene til dette er bl.a. at min kone er blevet sygemeldt med….taddaaaaa en diskos der buler ud og presser på nerverne. Måske det er vores hus der er forhekset!!!!
Nu er der gået 5 mdr. siden jeg begyndte på akupunktur. Jeg har være igennem et forløb med ca 12 behandlinger. Jeg vil starte med at sige at der er ingen tvivl om at akupunktur kan fjerne smerter, jeg har oplevet at kravle ind på klinikken med mange smerter i lænden, og så kunne gå rimeligt smerte frit ud derfra. Jeg har også haft perioder hvor smerterne er næsten gået væk og jeg tænkte at akupunktur var svaret på alt. Desværre har det vist sig at i mit tilfælde holder virkningen bare ikke så længe.
Og hvorfor så det. Jo der kan jo være mange grunde, den oplagte er jo at jeg har en masse arvæv der driller og nogle “dårlige led” efter operationen. En anden forklaring kan være at jeg bare ikke helt kan holde til at være så stille stående/siddende som jeg er til dagligt (sidder på kontor) og derfor spænder alt for meget. Jeg er samtidig begyndt at arbejde med nogle nye øvelser for at spænde af og indtil nu har det givet et godt resultat.
Men for at runde akupunkturen af. Har det rykket noget…ja jeg vil sige 20-30 % forbedring har jeg oplevet som blivende forbedring. Samtidig har jeg fået indsigt i hvad jeg evt. skal fokusere på at gøre/ikke gøre. Jeg har også klart fundet ud af hvor meget min hjerne og krop ikke altid er “enige” og det arbejder jeg på. Jeg må erkende at jeg generelt er mere følsom over for stress og hurtigere skal reagere på når jeg får ondt i muskler/ryg/livet. Jeg har også fået fastslået at motion er et must, 2 til 3 gange om ugen skal der til. Ikke for meget og ikke for lidt. Og så er jeg begyndt at turde mere, har eksperimenteret lidt med løb på løbebånd og det går faktisk ok. Kommer aldrig til at løbe meget, men lidt har også ret.
Kæmper videre, er sikker på der er mere der kan rykkes ved og optimeres. Det bliver aldrig som før, men er jo heller ikke så dårligt at jeg ikke kan fungere. Skal bare lige finde det optimale for min situation….
Er nået der til hvor jeg nok må konstatere at fys og kiropraktor nok ikke kan rykke meget mere ved situationen. Forsætter med daglig afspænding, træning hjemme og i center, men ryggens muskler er generelt på overarbejde for at kompensere for de dårlige led så der er mange dage hvor jeg har smerter. Jeg prøver at stå så meget jeg kan på arbejdet, har en special måtte der aflaster kroppen, jeg har 3 kontorstole i forskellige udgaver, en Stokke Back App, en alm og en Stokke Wing. Så der er massere af variation i løbet af dagen, eller så meget som man nu kan på et kontor.
Så nu er det tid til at se på andre muligheder. Her vil jeg så prøve akupunktur. Min mor, som har en skade var et bil uheld, har gode erfaringer med at få smerter fra nerveskader til at gå væk med akupunktur behandlinger. Nu skriver jeg gå væk, men jeg har ingen forventninger om at det skal gå væk for evigt, blot at x antal behandlinger om året han holde det nede og måske give mig 10 % mere så jeg kan begynde at cykle mere (den store drøm).
Jeg har forsat ondt i lænden og højre balle hver dag, nogle bedre end andre. Det trækker ned i ben når jeg sidder for meget eller løfter for meget/forkert. Generelt kan man sige at man kan vænne sig til meget så når det bare er det normale larm i lænd og ben går det fint, men når det er rigtig dårlige dage, hvor jeg næsten ikke kan løfte min søn, så bliver man lidt i sort humør.
Tilbage til akupunktur, jeg kan igennem min sundheds forsikring få 8 behandlinger så det er det jeg prøver og den antal akupunktøren får til at vise om det kan gøre en forskel. Så idag skal jeg ind til en lokal akupunktør (hvis hun er god skriver jeg navnet senere). Er meget spændt….
Smerter
Har dagligt ondt i lænden, har næsten altid ondt i højre ben, fra hofte til knæ. Det viser sig ofte som smerter i knæet når jeg står op og så “vandre” det opad i løbet af et par timer og viser sig som det jeg vil kalde iskias smerter, med ondt i ballen. Prøver så vidt at træne mig ud af det og holde igen med smerte stillende piller men må erkende at nogle gange har man bare brug for ro. Så især om natten, hvis jeg har meget ondt om aftenen, tager jeg nogle depot tabeletter så der kommer ro på.
Træning
Er ved at få bygget en rutine op hvor jeg træner fast 2 gange om ugen, 1 gang i trænings center og 1 gang på min hometrainer (racercykel). Det fungere ok, er ikke i nærheden af den gamle styrke (har cyklet meget, bla. Århus – København i 2012) og er så småt begyndt at acceptere at målet ikke skal være at komme tilbage til hvordan det var.
I trænings center kan jeg som regel bruge de fleste maskiner med ok vægt på så det er jo positivt. Samtidig laver jeg øvelser næsten hver dag der hjemme, lidt for maven, lidt for ryggen og så af spændings øvelser. Det holder spændingerne fra at blive for slemme.
Så har den stået på 7 ugers forældre orlov, sammen med min søn Jannik på 9 mdr. Det har været et fantastisk afbræk fra arbejde og ondt i kroppen. Ud over at nyde tiden med junior har jeg også brugt hver dag på øvelser og træning.
Hver morgen når han er lagt ud til en lur, så står den enten på 40 minutters pilates på DVD’en eller forskellige styrke programmer hentet fra youtube (skifter hver anden dag og holder weekenden fri). Det kan mærkes at alle muskelspændinger der er i kroppen forsvinder, selvfølgeligt spiller det også ind at jeg ikke sidder fastlåst på kontoret hver dag, men det er godt for krop og sind.
Samtidig har jeg gået til en massør, der også fokusere på det mentale, og sammen med hende har jeg fået løst op for alle de frustrationer der har sat sig specielt i min maveregion. Det har vist sig min psoas muskel er spændt som en flitsbue. Det har hjulpet meget på lænden at den er blødt op og det har hjulpet at få snakket alle frustrationer igennem, jeg var slet ikke klar over at jeg havde holdt så meget tilbage det sidste 1.5 år. Samtidig forsætter jeg kursen med min fys hvor vi arbejder på en daglig af spændings rutine.
Så er det et år siden jeg blev opereret og en bestemt sætning har forfulgt mig lidt. Min fys sagde efter 6 måneder at når jeg nåede 1 år, så var min tilstand nogenlunde der hvor jeg kunne regne med den ville være i fremtiden.
Nu er det bare sådan at her sidst i september og først i oktober, begyndte det at gå ned af bakke. Jeg fik mere og mere ondt fra lænden og ned i mine knæ, mest det højre (diskusprolapsen sad 80% til venstre/20% til højre). Jeg havde måske også lagt for meget træning over på cykling og nogle af de gode vaner med hjemme øvelser var lidt røget ud i glemsel.
Træningen skrider rigtig godt frem. Den er med til at holde smerterne “i skak” og træner jeg ikke ja så betaler jeg prisen. Har faktisk ikke haft ondt i ryggen længe så det er jo enormt positivt.
Jeg træner på mit arbejde, som har et godt lille trænings center og så træner jeg på min cykle, primært MTB. Største problemer er at det trækker ned i mit højre knæ, kommer selvfølgeligt fra ryggen. Har fået min fys til at teste knæet og hun kunne ikke finde noget.
Jeg forsætter den gode stil, træning på cykel, træning i center og øvelser der hjemme.
En ting er sikkert, det hjælper ikke at ligge sig ned og lave ingenting mens man heler. Selvom det kun er bitte små skridt man kan tage, er det vigtigt at få bevægelse i det ny-opererede væv.
Jeg har igennem månederne prøvet mange øvelser, primært har jeg holdt mig til det som min fysioterapeut har vist mig men jeg har åbenbart en indbygget “kamphane” der liiige skal prøve lidt ekstra til. Dette kan ikke anbefales, det giver en del tilbage slag og man er ikke bare en dag om at “recover”, det kan tage en hel uge hvis der bliver tage for hårdt fat.
Helt fra starten, dagen efter min operation begyndet en meget simpel genoptræning. På hospitalet fik jeg inden operationen en kort snak med en fysioterapeut omkring hvilke øvelser der kunne være en god ide at starte ud med, primært for at få bevægelse i “systemet”. De første 2 måneder var det primært disse simple øvelser jeg lavede, ud fra en broschure. Eneste ekstra øvelse fra en “nervemobiliserings øvelse” som jeg før operationene også lavede. Denne var vigtig for at nerve og arvæv ikke endte med at vokse sammen.