Så er det idag 3 måneder siden jeg blev opereret. Og hvordan går det så?

Den sidste uge af januar var en uge hvor jeg tænkte “NU går det fremad”, jeg kunne gå længere ture uden store gener, jeg kunne sidde ned og læse avisen efter at have spist aftensmad og jeg begyndte at arbejde lidt flere timer. Det havde jeg ikke kunnet længe.

Men det varede desværre ikke så længe. Den 3 februar da jeg kom hjem efter arbejde, fik jeg så ondt i begge mine ben at jeg måtte tage en af de dolol (morfin) som jeg fik med fra hospitalet. Jeg havde sindsygt ondt, og der gik faktisk næsten 5 dage før det lettede igen. Noget af en nedtur  når man lige troede det skulle gå fremad og ikke at man skulle blive skubbet 1 måned tilbage.

I følge min fysioterapeut er det mere reglen en undtagelsen at man inden for det først år rammer “muren” og får disse nedture, så der er ikke andet at gøre end at starte lidt forfra, holde sig så meget i ro som overhovedet muligt, lave de øvelser hun har vist mig og så have en masse tålmodighed. Det sidste er ikke min stærkeste side. Men der er jo ikke så meget at gøre end at vente på fremgang.

Er begyndt at få behandling med en Gigalaser, en maskine der skulle fremme helings processen i det berørte område. Pt. har jeg fået to behandlinger, ikke den store reaktion endnu men det kan i følge fysioterapeuten tage op til 4-5 behandlinger før man kan mærke en forskel.