Længe siden…..

Sidste gang jeg skrev noget var i september 2016 så jeg vil lige fortælle hvad der er sket i mit liv siden.

Generelt har jeg været nede i en bakke dal hvor jeg har haft mange problemer, meget snurren i fødder, mange jag ned i ben. Min krop har været meget anspændt og det har haft stor betydning for mine smerter. Mange af grundene til dette er bl.a. at min kone er blevet sygemeldt med….taddaaaaa en diskos der buler ud og presser på nerverne. Måske det er vores hus der er forhekset!!!!

Angående træning brugte jeg efteråret på at løbe på løbebånd og langsom øge tiden. Dette gik fint indtil jeg kom til de ca. 20-30 minutter, så begyndte jeg at få meget snurren i fødderne efter, hvilket indikere at nerverne bliver generet voldsomt. Derfor løb jeg sidste gang (på løbebånd) i januar. Jeg har været afsted en enkelt gang uden for, bare for at test om det var det samme, og ja, jeg måtte konstatere at det ikke er løb jeg skal bruge min tid på.

Jeg har også været til et par spinning timer, med forskelligt resultat. Første gang (i 2017) fik jeg en del jag ned i baglårene men det aftog efter dags tid. Jeg er optimistisk med hensyn til spinning, men nu da foråret har banket på vil jeg hellere afsted på MTB eller racer og det går også ok, så længe jeg behersker mig ikke træner “som jeg kunne før hen”. Det er nok det sidste der er den vigtigste ting jeg er (endeligt) kommet frem til. Alting bliver ikke som før og jeg har nok accepteret at det er sådan det er, og så må jeg få det ud af det som er muligt. Det betyder ikke at jeg aldrig vil prøve at presse grænsen, men jeg går nok mere fornuftigt til værks.

Generelt har jeg det ok nu. Lidt snurren i ben/fødder, altid lidt ondt i ben, men noget der er til at holde ud. Kan stadigvæk klø mig på lænden og så snurre det nede i fødderne. Specielt må jeg også erkende at stress og jeg ikke er gode venner. Det forplanter sig i mit åndedræt og maveregion. De spændinger der opstår har direkte indflydelse på min lænd og de nerver der er kronisk overfølsomme.

Så jeg er gået igang med at fokusere meget på at trække vejret korrekt og bruger Lotte Paarup www.denintelligentekrop.dk, hendes artikler og videoer som inspiration.

Så hvis jeg ikke kan blive “mit gamle jeg” må jeg opdage “mit nye jeg”.

Heldigvis har jeg en dejlig kone og søn samt en altid glad labrador i mit liv, så det er ikke helt skidt 🙂

Capture