Sidste gang jeg skrev noget var i september 2016 så jeg vil lige fortælle hvad der er sket i mit liv siden.
Generelt har jeg været nede i en bakke dal hvor jeg har haft mange problemer, meget snurren i fødder, mange jag ned i ben. Min krop har været meget anspændt og det har haft stor betydning for mine smerter. Mange af grundene til dette er bl.a. at min kone er blevet sygemeldt med….taddaaaaa en diskos der buler ud og presser på nerverne. Måske det er vores hus der er forhekset!!!!
Nu er der gået 5 mdr. siden jeg begyndte på akupunktur. Jeg har være igennem et forløb med ca 12 behandlinger. Jeg vil starte med at sige at der er ingen tvivl om at akupunktur kan fjerne smerter, jeg har oplevet at kravle ind på klinikken med mange smerter i lænden, og så kunne gå rimeligt smerte frit ud derfra. Jeg har også haft perioder hvor smerterne er næsten gået væk og jeg tænkte at akupunktur var svaret på alt. Desværre har det vist sig at i mit tilfælde holder virkningen bare ikke så længe.
Og hvorfor så det. Jo der kan jo være mange grunde, den oplagte er jo at jeg har en masse arvæv der driller og nogle “dårlige led” efter operationen. En anden forklaring kan være at jeg bare ikke helt kan holde til at være så stille stående/siddende som jeg er til dagligt (sidder på kontor) og derfor spænder alt for meget. Jeg er samtidig begyndt at arbejde med nogle nye øvelser for at spænde af og indtil nu har det givet et godt resultat.
Men for at runde akupunkturen af. Har det rykket noget…ja jeg vil sige 20-30 % forbedring har jeg oplevet som blivende forbedring. Samtidig har jeg fået indsigt i hvad jeg evt. skal fokusere på at gøre/ikke gøre. Jeg har også klart fundet ud af hvor meget min hjerne og krop ikke altid er “enige” og det arbejder jeg på. Jeg må erkende at jeg generelt er mere følsom over for stress og hurtigere skal reagere på når jeg får ondt i muskler/ryg/livet. Jeg har også fået fastslået at motion er et must, 2 til 3 gange om ugen skal der til. Ikke for meget og ikke for lidt. Og så er jeg begyndt at turde mere, har eksperimenteret lidt med løb på løbebånd og det går faktisk ok. Kommer aldrig til at løbe meget, men lidt har også ret.
Kæmper videre, er sikker på der er mere der kan rykkes ved og optimeres. Det bliver aldrig som før, men er jo heller ikke så dårligt at jeg ikke kan fungere. Skal bare lige finde det optimale for min situation….
Så er det idag 3 måneder siden jeg blev opereret. Og hvordan går det så?
Den sidste uge af januar var en uge hvor jeg tænkte “NU går det fremad”, jeg kunne gå længere ture uden store gener, jeg kunne sidde ned og læse avisen efter at have spist aftensmad og jeg begyndte at arbejde lidt flere timer. Det havde jeg ikke kunnet længe.
Men det varede desværre ikke så længe. Den 3 februar da jeg kom hjem efter arbejde, fik jeg så ondt i begge mine ben at jeg måtte tage en af de dolol (morfin) som jeg fik med fra hospitalet. Jeg havde sindsygt ondt, og der gik faktisk næsten 5 dage før det lettede igen. Noget af en nedtur når man lige troede det skulle gå fremad og ikke at man skulle blive skubbet 1 måned tilbage.
Så er jeg begyndt på arbejde igen. 4 timer om dagen, har heldigvis en meget forstående chef. Det hjælper jo på den dårlige samvittighed. Til gengæld er der meget godt at komme i gang og møde sine kolleger igen.
Efter 3 dage har jeg måtte blive hjemme. Det føles som at have løbet 3 maraton på 3 dage, mine ben har gjort sindssyg ondt. Så torsdag morgen kunne jeg mærke at en dag på sofaen simpelthen var nødvendig. Jeg har jo også tilbragt de sidste mange mdr. på sofaen så alle muskler er jo blevet til vingummier.
Smerter i lænd er aftaget og udstråling kommer kun når jeg går ture. DET er jo positiv fremgang. Snurren er forsat det samme. Det er værst når jeg har været på arbejdet 3-4 timer, når jeg så kommer hjem og får slappet af aftager det heldigvis.
Generelt er jeg mere optimistisk lige nu. Der er fremskridt at se over de sidste par uger, der er stadigvæk et stykke endnu, men nu er jeg også begyndt til genoptræning og skal sammen med min fysioterapeut Mette, have styr på vingummi musklerne så jeg fremad rettet kan leve et liv uden alt for store gener.
Har haft lidt tilbage fald. Der er har været flere smerter i lænden og de har strålet ud i benene. Men jeg har også været nød til at slæbe lidt ekstra poser osv. Fruen er i 7 mdr. og begynder at have problemer med det hårde arbejde. Til gengæld kan jeg gå lidt længere ture inden det begynder at gøre ondt. Men ikke meget fremgang at spore, er sku lidt trist.