Så er jeg begyndt på arbejde igen. 4 timer om dagen, har heldigvis en meget forstående chef. Det hjælper jo på den dårlige samvittighed. Til gengæld er der meget godt at komme i gang og møde sine kolleger igen.
Efter 3 dage har jeg måtte blive hjemme. Det føles som at have løbet 3 maraton på 3 dage, mine ben har gjort sindssyg ondt. Så torsdag morgen kunne jeg mærke at en dag på sofaen simpelthen var nødvendig. Jeg har jo også tilbragt de sidste mange mdr. på sofaen så alle muskler er jo blevet til vingummier.
Smerter i lænd er aftaget og udstråling kommer kun når jeg går ture. DET er jo positiv fremgang. Snurren er forsat det samme. Det er værst når jeg har været på arbejdet 3-4 timer, når jeg så kommer hjem og får slappet af aftager det heldigvis.
Generelt er jeg mere optimistisk lige nu. Der er fremskridt at se over de sidste par uger, der er stadigvæk et stykke endnu, men nu er jeg også begyndt til genoptræning og skal sammen med min fysioterapeut Mette, have styr på vingummi musklerne så jeg fremad rettet kan leve et liv uden alt for store gener.