Syntes egenligt ikke det er sjovt at skulle spise medicin, men det viser sig at det hjælper.
For nervesmerter tager jeg 20 mb Amitriptylin. Det er faktisk medicin mod depression, men har vist sig virksom ved nervesmerter.
Så tager jeg hver morgen 2 panodil 665 mg depot tabletter.
Har også taget smertestillende til natten, men det er heldigvis ikke nødvendigt mere…..
Så er der gået et halvt år siden operationen. Jeg er blevet MR scannet igen og det viser sig at der har dannet sig en del arvæv omkring discosprolaps stedet og at der forsat er en “rest prolaps”. Det er så forklaringen på at jeg forsat har føleforstyrelser i fødderne og jagende smerter i ben.
Lægen på Aleris Hamlet mente ikke det var nogen god ide at gøre noget ved det på nuværende tidspunkt, en ny operation ville blot skabe nyt arvæv og chancen for et godt resultat bliver dårligere for hver gang man operere. Så det må du se om du kan leve med var beskeden.
Og den 30 marts 2015 blev jeg far til denne lille smukke dreng. Så glemmer man lidt man har ondt i ryggen…….
Jeg var igår til en kontrol besøg ved Aleris i Århus og på baggrund af de symptomer jeg forsat har, og nu skal jeg en tur i en MR scanner så vi kan se hvordan ryggen nu ser ud nu…. Ved ikke om det er bekymrende eller godt!
Idag har for første gang siden juli 2014 kørt en lille tur på min MTB uden smerter. Det var godt nok kun en tur på 10 minutter og det viste virkeligt hvor dårlig form jeg er i, men bare følelsen af at trille afsted var FANTASTISK.
Mine smerter har faktisk også ændret sig den sidste halvanden uge. Jeg er gået fra at have udstrålede nerve smerter dagligt i benene, ikke kunne sidde ned, hvis jeg sad brændte og stak det i mine fødder til at jeg nu sidder ned næsten halvdelen af dagen, der er 50% mindre nervesmerter i fødder og bem. Men til gengæld har jeg fået flere smerter i ben og lænd, jeg gætter dog på at der er fordi jeg sidder mere ned og på en ny måde stresser lænden.
Jeg har nu gennemført 10 behandlinger med Gigalaser. Generelt er det gået fremad men måske ikke så meget som jeg havde håbet.
Inden for de sidste par uger er jeg begyndt at få flere smerter i benene når jeg går, selv meget korte ture. Til gengæld er iskias smerter aftaget. I følge min fysioterapeut kan det være arvævet omkring nerven der presser og genere nerven ekstra. Vi har derfor ændret mine øvelser så vi fjerner øvelser der har bagoverbøjninger og mere fokus på at lave plads mellem leddene i lænden ved at lade lænden bue let bagud. Samtidig skal jeg prøve at sidde mere ned så jeg ikke bliver så anspændt, min ryg er forholdsvis smadret og jeg har selv tilføjet et par udstræknings øvelser af ryggen.
Idag har jeg fået den femte behandling med Gigalaser. Og det ser ud til at fysioterapeauten har ret, allerede efter fjerde behandling (i mandags) begyndte det at lette. Hele denne uge (idag er fredag) er hver dag bare blevet bedre og jeg føler nu jeg er tilbage på sporet. Var ude og gå en længere tur igår, og idag har jeg først haft smerter her til aften. Jeg har dog forsat nervesmerter i fødder, dvs. de stikker/sover/brænder når jeg har stået eller siddet længere tid.
Men nu håber jeg bare fremgangen forsætter…
Så er det idag 3 måneder siden jeg blev opereret. Og hvordan går det så?
Den sidste uge af januar var en uge hvor jeg tænkte “NU går det fremad”, jeg kunne gå længere ture uden store gener, jeg kunne sidde ned og læse avisen efter at have spist aftensmad og jeg begyndte at arbejde lidt flere timer. Det havde jeg ikke kunnet længe.
Men det varede desværre ikke så længe. Den 3 februar da jeg kom hjem efter arbejde, fik jeg så ondt i begge mine ben at jeg måtte tage en af de dolol (morfin) som jeg fik med fra hospitalet. Jeg havde sindsygt ondt, og der gik faktisk næsten 5 dage før det lettede igen. Noget af en nedtur når man lige troede det skulle gå fremad og ikke at man skulle blive skubbet 1 måned tilbage.
Så er jeg begyndt på arbejde igen. 4 timer om dagen, har heldigvis en meget forstående chef. Det hjælper jo på den dårlige samvittighed. Til gengæld er der meget godt at komme i gang og møde sine kolleger igen.
Efter 3 dage har jeg måtte blive hjemme. Det føles som at have løbet 3 maraton på 3 dage, mine ben har gjort sindssyg ondt. Så torsdag morgen kunne jeg mærke at en dag på sofaen simpelthen var nødvendig. Jeg har jo også tilbragt de sidste mange mdr. på sofaen så alle muskler er jo blevet til vingummier.
Smerter i lænd er aftaget og udstråling kommer kun når jeg går ture. DET er jo positiv fremgang. Snurren er forsat det samme. Det er værst når jeg har været på arbejdet 3-4 timer, når jeg så kommer hjem og får slappet af aftager det heldigvis.
Generelt er jeg mere optimistisk lige nu. Der er fremskridt at se over de sidste par uger, der er stadigvæk et stykke endnu, men nu er jeg også begyndt til genoptræning og skal sammen med min fysioterapeut Mette, have styr på vingummi musklerne så jeg fremad rettet kan leve et liv uden alt for store gener.
Har haft lidt tilbage fald. Der er har været flere smerter i lænden og de har strålet ud i benene. Men jeg har også været nød til at slæbe lidt ekstra poser osv. Fruen er i 7 mdr. og begynder at have problemer med det hårde arbejde. Til gengæld kan jeg gå lidt længere ture inden det begynder at gøre ondt. Men ikke meget fremgang at spore, er sku lidt trist.